Bo Nygaard Larsen

Bo Nygaard Larsen er uddannet journalist, ginblogger og manden bag "Bos bar".
Bo har udgivet bogen "Gin - sagen og smagen", og afholder ginsmagning for både store og små selskaber - og så er Bo allermest bare en rigtig behagelig fyr.

På en skala fra 37,5 - 100%, hvor vild er du så med gin?
Haha, det er et af de der trickspørgsmål, man så let kan falde i. Hvis jeg ikke siger 100, bliver jeg af mange opfattet som useriøs, og siger jeg 100, vil resten mene, at jeg overdriver vildt. Men det er 100. Af alle spiritustyper er gin den, jeg holder mest af, og som jeg eksperimenterer mest med. Det er også den, der er lettest at variere, hvilket især er en fordel, hvis der er gæster. Nogle er til en klassisk London Dry, andre vil have smæk på farverne, og et tredje hold vil have en gin og tonic uden alkohol. Taler vi cocktails, er gin taknemmelig at arbejde med, fordi den, afhængig af type naturligvis, lader de andre ingredienser komme til orde. Men jeg drikker altså også andet, ja, nærmest alt andet, og holder meget af at sætte tingene samme på både de klassiske og nye måder.

Hvilken gin og hvor/hvornår startede din interesse for gin?
Interessen begyndte så småt i 2015ish. Jeg var dog ikke videre bevidst om hverken mærker eller typer – jeg drak det bare. I marts 2017 åbnede Skjold Burne en butik i Solrød, og ejeren, Jesper Schrøder Jensen, havde fra begyndelsen et godt udvalg af gin, som han i hele butikkens levetid kontinuerligt udvidede. Det var hos ham, at det hele blev grundlagt, og da han lukkede i 2019, blev interessen videreudviklet hos Vin og Vin i Greve og hos Falkensten Vin i Frederikssund. Det får mig så til at slå et slag for den private vin- og spiritusforhandler, kædesamarbejde eller ej. Jo, jeg køber også en flaske i et supermarked eller grænsebutik, hvis jeg ser et godt tilbud. Så jeg skal ikke hykle. De store supermarkedskæder skal nok klare sig, men støtter vi entusiaster ikke op om de små forhandlere, hvem Søren skal så? Det er netop den opbakning, der får dem til at tage endnu mere og endnu mere forskelligt gin hjem. Det er både Vin og Vin i Greve og Falkensten Vin fremragende eksempler på.

Har du en favoritgin?
Ja. Det er Daffy’s Small Batch Premium Gin fra Skotland. Den har en god og let smag, og med et destillat med libanesisk mynte får den en skøn friskhed. Den første flaske købte jeg hos Skjold Burne i Solrød, og siden har den været min foretrukne. Selvom den først kom på markedet i 2014, trækker den på hele ginhistorien. Daffy’s var navnet på en eliksir, der var så udbredt i 1700tallet, at den blev slang for gin – og som Charles Dickens omtaler i Oliver Twist. Den historie kender Chris Molyneaux, og da han studerede litteratur i Edinburgh, svor han, at hvis han en dag skulle lave en gin, skulle den hedde Daffy’s. Og sådan blev det. På flasken har den amerikanske kunstner Robert E. McGinnis

portrætteret hans Chris’ hustru, Mignonne Khazaka – og kalder hende for Ginnens Gudinde. Den slags historisk nørderi holder jeg meget af, og jeg blev da også både glad og beæret, da Chris Molyneaux takkede ja til at blive interviewet af mig til min bog Gin. Sagen og smagen, der udkom sidste år.

Hvad ville du servere for personer, der påstår at de ikke kan lide gin for at omvende dem?

Jeg har stået i den situation en del gange, og hver gang har jeg fået tvivlerne omvendt. Årsagen er såre simpel, for det handler her om at servere noget med masser af friskhed. Det har de færreste svært ved at modstå. Det er ikke her, vi skal ud i de vilde eksperimenter, for så mister vi dem. Mit foretrukne valg er Gin Mare med Seventeeen 1724 Tonic Water eller Geranium London Dry Gin med Fever-Tree Premium Indian Tonic. Jeg har også engang reddet en ung mand ud af en ginløs tilværelse ved at servere ham en veltilberedt Gordon’s London Dry Gin med Schweppes Indian Tonic.

Som garnish vil jeg i alle tre tilfælde bruge frisk, økologisk lime, fordi det kender folk. For førstegangsdrikkeren kan en tørret limeskive måske virke lidt voldsom i det. Tilsvarende er det med den for mig så obligatoriske rosmarinkvist i min en Mare. Jeg hører tit folk sige, at det er smagen af gran, der får dem til ikke at drikke gin. Ganske vist er det en overdrivelse, men det fremmer ikke sagen, hvis jeg så kommer en mindre rosmarinbusk i glasset. Det må så vente.

Hvad er din holdning til garnish i en G&T?
Garnish hører sig til. Dels tilfører det smagen lidt ekstra, dels ser det godt ud i glasset. Jeg bruger selv både friske varer og tørrede. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har et tæt samarbejde med dig, og det giver mig mulighed for at eksperimentere med de forskellige smagsnuancer, de tørrede frugter giver. Nogle gange er det også bare for synets skyld som med Pitahaya og Carambole. Når jeg har drukket min gin og tonic, tager jeg min tørrede garnish op og spiser den. Den bliver virkelig lækker af at ligge i denne ginlage.

Men garnish er så meget andet. Det er også de urter, du har hjemme i haven- og har du det ikke, så få det plantet som alle mulige slags mynte, basilikum, rosmarin og timian. Jeg kan ikke få nok, og det er en sand velsignelse i sommerhalvåret barre gå ud og klippe til overflod. Dine drinks og cocktails vil elske dig for det.

Har du en favorit drink/cocktail med gin? (gerne med en opskrift)
Gin Basil Smash. Jeg kunne nævne andre, men den her vender jeg tilbage til gang på gang. Den er skabt af Jörg Meyer, der er indehaver af Bar de Lion i Hamborg. Dybest set bygger han videre på den gamle amerikanske smashtradition, hvor det typisk har været mynte, man har slået for at få aromaerne ud af bladene. Med basilikum får den et boost i smagen, og den grønne væske tager virkelig kegler blandt dine gæster.

Efter studier i USA offentliggjorde Jörg Meyer sin opskrift den 10. juli 2008. Dengang med 5 cl G'Vine Nouaison, men siden er han gået over til 7 cl af den hollandske Rutte, enten som Dry Gin eller som Celery Gin. Rutte blev etableret i 1872 og er i dag ejet af DeKuyper. Master Distiller er Myriam Hendrickx, og hun formår at gøre den gamle gin nærværende i vores tid. Rutte står højt på min interne ginhitliste.

Hvis du vil have succes med en Gin Basil Smash og få den rette grønne farve, må du ikke være nærig med din basilikum. Jeg plejer til ét glas at bruge det meste af en af de små potter, du køber i supermarkedet.

Og så opskriften, som jeg også har med i min bog:

7 cl Rutte Celery Gin
1 stor håndfuld økologiske basilikumblade

3 cl friskpresset økologisk citron

2 cl sukkersirup

Et par basilikumkviste til pynt

Kom basilikumbladene i en shaker og kom citronsaften og sukkersiruppen i. Muddl let bladene, så olien bliver frigivet. Tilsæt isterninger og gin og shake i 20 sekunder. Dobbeltsi indholdet over i et glas med isterninger.

Hvilken gin har sidst virkelig overrasket dig? (positivt eller negativt)
Jeg bliver hele tiden glædeligt overrasket. Der bliver over hele verden produceret så megen fantastisk gin, at man skulle tro, det var løgn. For eksempel er der den serbiske gin Perun, som også fås med, ja, grannåle. Det er en ualmindelig frisk og ligetil gin, som jeg holder meget af. Canaïma fra Venezuela og Gin Katún fra Mexico viser, hvor langt syd- og mellemamerikansk gin er kommet.

KI NO BI fra Kyoto demonstrerer flot den japanske spirituskultur, og helt gingenerelt har jeg øjnene stift rettet mod Asien. Der sker ting og sager, som jeg gerne vil udforske mere.

Vi er mere end godt med her i Danmark. Jeg er så heldig, at jeg får lov til at smage meget af det nye. Og det er skønne sager, der følger den tradition, som Henrik Hammer og Anders Bilgram har skabt. Ingen nævnt, ingen glemt. Og dog. Jeg er meget til Hendrick’s  og agurker i min gin. Men Radius, som holder et højt niveau, har med deres Batch 00022 skabt en sublim agurkegin, der fortjener udbredelse.

For tiden dyrker jeg fadlagret gin, altså cask eller oak. Her er jeg blevet blæst totalt bagover af Kyrö Dark Gin fra Finland. De er en gin, der leder tankerne og smagsoplevelsen hen på en god Rye eller bourbon. Men også Oak Gin fra Stockholms Bränneri og Old Tom Gin fra nordirske Boatyard Distillery har imponeret mig.

Har du en anekdote eller noget fakta om gin, som du synes er sjovt, spændende eller underholdende?
Det er så fed en verden, hvor jeg møder mange søde, spændende og fascinerende mennesker. Det kan være i en samtale på Facebook, ved en af mine virtuelle ginsmagninger, i en god snak med vinhandlere, destillatører og importører. Her i år har jeg haft glæden af at interviewe Frank Caiafa, der er tidligere barmanager på The Waldorf Astoria i New York og forfatter til The Waldorf Astoria Bar Book, og Colin Peter Field, der er chefbartender på Bar Hemingway på Hotel Ritz i Paris. Det er to af de mest ikoniske hotelbarer i verden, og at høre om deres viden og indsigt er inspirerende og vidner om, at vi alle, hjemmemixere eller professionelle, er en del af den samme historie.

Har du nogen anbefalinger til, hvem jeg skal stille de samme spørgsmål?
Birgitte Kastaniegaard

Tusind tak til Bo for at tage sig tiden til at svare på spørgsmålene.

Husk at følge frugtskiver.dk på Instagram og Facebook, så du ikke går glip af næste profil.